Stavnsbåndet

Christian 7. og kronprins Frederiks hyldes ved Frihedsstøtten af taknemmelige bønder · Malet af C.W. Eckersberg · 1794 · Christiansborg

Lovbestemmelser der stammer fra 1733.

Efter stavnsbåndets indførelse under Christian 6. måtte den mandlige del af bondebefolkningen ikke længere flytte fra fødegodset uden godsejerens tilladelse.
Aldersgrænserne var oprindeligt 14-36 år, men blev i 1742 udvidet til 9-40 år og i 1760 til 4-40 år.
Officielt hed det sig at stavnsbåndet blev indført for at genindføre landmilitsen der ellers var afskaffet tre år tidligere. Afskaffelsen af militsen betød at bønderne nu slap for den forhadte militærtjeneste, og fik frihed til at rejse hen hvor de ville og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd. Undertrykkelsen af bønderne og krise i landbruget afstedkom nu en flugt fra landet der gjorde, at godserne nu i betænkelig grad mistede arbejdskraft – godsejerne krævede derfor landmilitsen genindført for, at forhindre bøndernes flugt fra det kriseramte landbrug, og dermed sikre sig billig arbejdskraft.
Det forhadte og undertrykkende stavnsbånd slap bønderne først af med 55 år senere – i 1788 underskrev statsrådet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev bønderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville.

Lucia

Lucia (283 - 304)

Fakta

• Lucia levede fra 283 - 304 i Syrakus på Sicilien, hun var ud af en fornem slægt, hun blev 21 år.
• Hendes dyrkelse på Sicilien kan påvises allerede omkring år 400.
• Derimod er de fleste af legenderne om hende vandrefortællinger, som også hæftes på andre kvindelige martyrer.
• Hun blev Helgen i Syrakus, og hendes kult blev spredt, via Rom, til hele Europa.

Lucia 

• Kjole og kåbe fra 1500, lavet efter maleriet af Lucia

Lucia anno 1500
Maleriet hænger på National Gallery i Washington

Hvad var det der skete

Lucia drog engang på pilgrimsfærd med sin mor, som led af en uhelbredelig bløder-sygdom, til Catania, for at bede for moren ved Skt. Agathe´s grav. Moren blev på forunderlig vis rask og Lucia lovede helgeninden, at hun ville leve som jomfru hele sit liv.

Lucia bad moderen om at få sin medgift, som hun da straks skænkede til de fattige. Hun gik, om natten, med mad i armene og lys på hovedet, ned til de huler hvor de kristne gemte sig, for på det tidspunkt var det ikke tilladt at være kristen på Sicilien.

Hendes kæreste der ikke var kristen, blev så rasende, at han angav hende til den romerske statholder. Hun blev da ført for retten og anklaget, fordi hun var kristen. Dommeren befalede, at hun skulle føres til et bordel, men end ikke 1000 mænd, trækokser og troldfolk, kunne slæbe hende af sted.

Martyrdøden led hun, ved at en af bødlerne jog et sværd gennem halsen på hende.

Inden da havde kæresten også hævdet at hendes smukke øjne ikke lod ham i ro, da rev hun sine øjne ud, og sendte dem til ham, på et fad. (hun fik dog sit syn igen senere).

Troen på Lucia

Ligheden mellem hendes navn og det latinske ord for lys "Lux", bevirkede at man mente at hun kunne helbrede øjensygdomme.

Derfor er hun ofte afbildet med en lampe i hånden eller øjne liggende på et fad eller på stilke.

Man kan se sin tilkomne i Lucias lysskær.

Lucia fejres D. 13. december.

Hun blev især dyrket i Italien, men hun havde også sin festdag i Danmark.

Vor Frue Kirke i København havde erhvervet et af hendes relikvier (helgenlevning).

Lucia er i ældgammel svensk folketradition blevet fejret bl.a. med gilde, Lucia-nat, som indledning til julen, Og med Luciaoptog hvor en Luciabrud, hvidklædt og med en krans med levende lys på hovedet, fulgt af sine kammerpiger med lys i hånden.

Skikken har siden 1950 bredt sig til det øvrige Norden.

Dronning Sophie

Dronning Sophie (1557 - 1631)

Fakta

• Valgsprog: "Gott verlässt die Seinen nicht" (tysk)
• Født 4. sep. 1557
• Gift med Frederik II den 20. juli 1572 på Københavns slot.
• Børn
  1. Elisabeth, født d. 25. aug. 1573.
  2. Anna, født 12. dec. 1574, død 2. marts 1619
  3. Christian, født d. 12. april 1577, senere Christian IV. Allerede i barndommen bestemte hans mor at han skulle giftes med Anna Cathrine. Død 28. feb. 1648.
  4. Ulrik, født 30. dec. 1578. Død 27. marts. 1624.
  5. Augusta, født 8. april 1580 på Koldinghus. Død 5. feb. 1639.
  6. Hedvig, født 5. aug. 1581 på Frederiksborg. Død 26. nov. 1641.
  7. Hans, født 26. juli 1583 på Haderslevhus. Død 28. okt. 1602.
• Død 4. okt. 1631 på Nykøbing Slot på Falster.
• Bisat i Roskilde Domkirke ved Frederik II´s side.

Maleri af Dronning Sophie i enkedragt på Fredriksborgmuseet

Dronning Sophie 

• Dronning Sophie dragt 1625, lavet efter et maleri af Dronning Sophie i enkedragt. Maleriet hænger på Fredriksborgmuseet. Dragten kan ses påMuseet Falsters Minder.

Detaljer om Dronning Sophie

Sophie af Mecklenburg blev dronning kun 14 år gammel. Hun blev gift med sin fætter, den 24 år ældre Frederik II i 1572. De fik 7 børn, som alle nåede voksenalderen.

Sophie fulgte kongen rundt på ture i riget. De havde det godt med hinanden.

Hun var meget optaget af fortiden og samlede folkeviser, og hun opfordrede Anders Sørensen Vedel til at udgive "Danske Viser".

Da dronning Sophie blev enke i 1588, blev hun i en periode formynder for Christian, og hun ville gerne have mere at sige i Danmark, men blev afvist. Lige så snart der var mulighed for det, blev Christian erklæret for myndig.

Hun prøvede f.eks. at dele hertugdømmerne for at sikre sine børn arv, men det lykkes ikke.

Sophie førte krig med rigsrådet, tabte og blev flyttet fra Koldinghus til sit enkesæde Nykøbing Slot på Falster.

Dronning Sophie var en god økonom og blev rig på at låne penge ud. Hun var en hård administrator og drev sine godsområder med hård hånd.

I flere breve klager hun over, at hun har et fjernt forhold til sin ældste søn kongen, men det kunne ikke være anderledes, da de begge ville bestemme.

Christian IV

Christian IV. (1588 (myndig 1596)- 1648)

Fakta

• Valgsprog: Regna firmat pietas. Gudsfrygt styrker rigerne. RFP blev i folkemunde til: Riget fattes penge.
• Født 12. april. 1577 på Frederiksborg.
• Død 28. feb. 1648 på Rosenborg.
• Gravsat i eget kapel i Roskilde Domkirke.

Christian IV. på www.historicum.dk

Christian IV. dragt efter maleriet af Abraham Wuchters i 1638.

Maleri af Abraham Wuchters, 1638

1. ægteskab

Gift 1. gang med Anna Cathrine af Brandenburg i 1597 på Haderslevhus. Anna Cathrine døde 1612.

Børn

• 1. Frederik, født og død 1599.
• 2. Christian, født 10. april 1603 på Københavns Slot. Hyldet som tronfølger 1610. Død 2. juni 1647.
• 3. Sofie, født og død 1605.
• 4. Elisabeth, født 16. marts 1606. Død 14. okt. 1608.
• 5. Frederik, født 18. marts 1609 på Haderslevhus Slot. Senere Frederik III. Død 9. feb. 1670.
• 6. Ulrik, født 2. feb. 1611 på Frederiksborg Slot. Død 12. aug. 1633.

1. elskerinde

Kirsten Madsdatter var formodenligt Chr. IV´s 1. frille (1610 - 1613). Hun døde 1613.

Børn

• 7. Ulrik Christian Gyldenløve, født 3. feb. 1611 (dagen efter den legitime halvbror, Ulrik). Død 6. okt. 1640.

2. elskerinde

Kongens 2. elskerinde (1613 - 1616) var Karen Andersdatter. Død 1673.

Børn

• 8. Dorthea Elisabeth født 1613, død 1615.
Muligvis endnu en datter.
• 9. Hans Ulrik Gyldenløve, født 10. marts 1615. Døde af udsvævelser d. 31. jan. 1645.

2. ægteskab (til venstre hånd)

Her blev han gift med Kirsten Munk. Født 1598. Ægteskabet blev indledt 1615. Et kirkebryllup har der dog ikke været tale om, så hun var ikke formel dronning. I 1630 blev hun forvist til Jylland pga. utroskab. Hun døde 1658.

Børn

• 10. Anna Cathrine født 1618. Død 1618. Muligvis af kopper.
• 11. Sofie Elisabeth, født 1619. Død 1657.
• 12. Eleonora Christine, født 1621. Død 1698.
• 13. Valdemar Christian født 1622. Død 1656 i krig.
• 14. Elisabeth Augusta, født 1623. Død 1677.
• 15. Frederik Christian, født 1625. Død 1627.
• 16. Christiane, født 1626 på Haderslevhus. Død i 1670.
• 17. Hedvig, tvillingesøster til Christiane. Død 1678.
• 18. Marie Cathrine, født og død 1628.
• 19. Dorthea Elisabeth, født 1629. Fik tilnavnet den kasserede frøken fordi Chr. IV ytrede tvivl om faderskabet. Forældrene blev skilt. Dorthea Elisabeth trådte i 1646 ind i et augustinerkloster. Død 1687.
• 20. Dødfødt barn.
• 21. Dødfødt barn.

3. Elskerinde

Vibeke Kruse var Chr. IV´s frille (1629 - 1648). Hun var Kirsten Munk´s tjenestepige. Hun blev efter kongens død i 1648 forvist fra Rosenborg selvom hun var meget syg. Død 1648.

Børn

• 22. Ulrik Christian Gyldenløve, født 1630. Død 1658 af overanstrengelse og udsvævelser.
• 23. Elisabeth Sofie, født 1633. Død 1654.

Det blev forudsagt af en havfrue, at der ville blive født en konge søn, og det skete. Bonden der kom med forudsigelsen blev rigt belønnet.Chr. IV har altid været en vellidt konge, selvom han ikke var noget økonomisk geni. Han var 188 cm. høj og interesserede sig for stort og småt.
Han var vel uddannet og kunne selv klare det meste, om det drejede sig om at sejle et skib eller at bygge huse.
Han ønskede, at alle skulle have det godt i hans rige, også de fattige. Der blev bygget tugt- og børnehuse.
Han byggede store bygningsværker som f.eks. Rosenborg, Fredriksborg, Holmens kirke, Børsen, Proviantgården og Tøjhuset, der blev grundlagt nye byer. Mange kunstnere og bygherrer, fra hele verden fandt vej til Danmark.
Det store problem var, at han fortsatte med at bygge store bygningsværker og føre krig selvom der ikke var flere penge.
Kongen blev skadet under kampen på Kolbergerheide, på skibet "Trefoldigheden" hvor han blev blind på det ene øje.
Hans blodplettede tøj kan ses på Rosenborg og de øreringe der er lavet af splinter fra en kanonkugle, som han fik lavet til sin frille Vibeke Kruse, hænger der også.